Visualisering

At visualisere vil sige at synliggøre noget ved hjælp af billeder. Det kan være en gengivelse af en historie eller et budskab, eksempelvis i form af en tegneserie eller en plakat. Visualisering kan også være en graf eller et stykke infografik, som synliggør data fra en undersøgelse om økonomi, demografi eller om hvor mange spegepølsemadder en dreng på 13 år spiser om året... Man kan altså tilegne sig viden ved at se på billeder og ikke blot ved at læse eller lytte sig frem.


Animation

Animation forbinder vi ofte med god underholdning til børn. Særligt har Disney med stor succes skabt et kendskab til animation og tegnefilm gennem de seneste knap 80 år, fordi de laver flotte og underholdende film. De første film blev tegnet på mange stykker papir, hvor en karakter flyttede sig en lille smule for hvert ark – indtil det frembragte en bevægelse, mens man flippede arkene. I dag kan man animere på mange måder med mange teknikker. For eksempel kan man benytte teknikken stopmotion, cut out, eller 3D.

Men animation kan bruges til meget andet end underholdning, fordi animation består af visuel kommunikation, storytelling, følelser, bevægelse, budskaber og kan på den måde påvirke målgruppen til at ændre adfærd eller tænke anderledes, enten ved at uddanne og oplyse eller ved at påvirke følelser.


Funktionel Animation

Funktionel Animation betyder brugbar animation eller animation som tillægges en særlig funktion og findes oftest i en varighed af 2-5 minutter. Funktionel animation egner sig godt til at kommunikere komplekse juridiske sammenhænge, tekniske løsninger, svær og detaljeret information om for eksempel sygdom og behandling, interne arbejdsgange, symbolsk formidling om abstrakte emner som kan være følelsesladede eller tabuiserede, politiske strukturer. Funktionel animation benyttes blandt andet i undervisningsfilm, oplysningsfilm, explainervideoer og i tutorials. Se eksempler her.

http://www.drawesomefilms.com


Man kan uddanne sig til Professionsbachelor i Karakteranimation på The Animation Workshop i Viborg.